Brænde typer og brændværdi

Der er stor forskel på de forskellige træsorter, som man kan købe som brænde. Dels er der forskel på hvilken type fyring, som de forskellige typer brænde er gode til og dels er der forskel på hvor stor brændværdi den enkelte træsort har. Derfor er det vigtigt at tage stilling til hvilken type brænde, som du har behov for og samtidig også for at vurdere de forskellige priser træsorter imellem.


Hvilke typer brænde findes der?

Der findes mange forskellige typer af træ, som du kan få som brænde herhjemme. De primære brænde typer, som du kan få herhjemme er:

  • Bøg
  • Eg
  • Ask
  • Birk
  • Blandet løv

Derudover kan man også få brænde i træsorterne avnbøg, elm, birk, ahorn, pil, gran, lind mfl. Disse er dog mere sjældent til salg hos brænde forhandlerne, så dem har vi pt. ikke prisovervågning på.


Hvad er den overordnede forskel på træet?

Helt overordnet, så afgiver alle typer brænde nøjagtig samme mængde varme pr. kilo tørt træ. Forskellen ligger i, at de forskellige typer brænde ikke vejer lige meget pr. kubikmeter. Således vejer en kubikmeter bøg meget mere end en kubikmeter gran og vil derfor afgive mere varme pr. kubikmeter. Dette afspejler sig også i prisen på brændet.

De lette træsorter er gode til at tænde op med da ilden hurtigere får fat. Ulempen er så at man skal fylde oftere på brændeovnen ved de lettere træsorter. De tunge træsorter, som bøg, ask og eg er omvendt lidt længere tid om at komme i gang, men en brændeknude vil holde og varme i længere tid i brændeovnen.

Så hvis du blot har et behov for hurtigt at få gang i brændeovnen til lidt hjemlig hygge, så er de lette træsorter helt fine at anvende. Bruger du derimod brændeovnen, som primær varmekilde, så kan det anbefales at benytte de tungere typer brænde. Man kan f.eks. også købe et brændetårn af både en let og en tung træsort. Den lette kan så anvendes til at få gang i brændeovnen.

Nedenfor kan du se en oversigt over rumtætheden pr. m3 brænde for de forskellige træsorter:


Træsort Rumtæthed (kg. tørstof pr. m3) Index
Avnbøg 600 100
Bøg 580 88
Eg 570 86
Ask 570 86
Elm 565 86
Blandet løvtræ 555 84
Birk 540 82
Ahorn 500 76
Bjergfyr 490 74
Blandet nåletræ 485 73
Pil 460 70
Skovfyr 430 65
Lind 420 64
Gran 370 56
Poppel 370 56


Find de billigste priser på brænde lige nu.

Brænde

Find de billigste priser på træbriketter lige nu.

Træbriketter

Find de billigste priser på træpillerlige nu.

Træpiller